IVAR FROUNBERG writer/Shorter Texts/1203xx

Jeg er, hvad jeg er igennem mine oplevelser, de oplevelser som har fået eksistens fordi de er delt med andre.

…

Det villede sætter skel for oplevelsen, som det gør for kunsten. Du må være ydmyg overfor verden omkring dig, men gribe den i flugten, flyve med den, ikke lande den som ænderne der jages og skydes ned. Jeg er ikke oplevelsen, den ene, men summen af dem alle. Jeg er ikke en sø, isoleret og adskilt fra den anden, jeg er en del af helhedens strøm, i min egen tid, livslysets afmålte tid, en tid for at fødes, elske og dø. Vi fødes gennem adskillelsen fra moders liv, vi kommer ud af forskels-løsheden og vi kommer tilbage til den, efter et kort besøg i denne forstyrrelse af det ordnede, kaos, energiens ubalance.