IVAR FROUNBERG writer/Shorter Texts/111026

Hverdagens slave? Eller løft hovedet og se dagens farver: de røde blade på buskenes stængler siddende som fugle; eller poplernes gulgrønne himmelstræben mod den kolde grå høsthimmel.

Ikke se ned på dine egne tæer nedsunken i hverdagens melankolske trivialiteter og uden kontakt med den flok du tilfældigvis er blevet ét med uden du selv har valgt det; de grå mennesker der myldrer op ad metrotrapperne, ud af sporvogne og busser i travl isolation, de mange små jeger som sammen danner flokken.

Løft hovedet og indånd dagens dufte, lyt til lydene, sans vindens kærtegn om de endog kommer i heftige kast, sans, sans og sans. Sæt tempoet lavere indtil du føler næsten at være gået i stå, der er livet. Det leves bedst med langsomheden som ledsager og kedsomheden som mål. Gør det unyttige til formål, men fortab dig ikke. Bruddet, det uventede, er din ven. Det uvante er livets krydderi, et stænk chili i chokoladen, eller den ædle kombination af æble og blåskimmel i risottoen – hæld et par dråber af hvidvinen over, da ved du hvilken forskel langsomheden gør!