IVAR FROUNBERG writer/Shorter Texts/060204

Fundamentalisme og ytringsfrihed.

En ny fundamentaslisme udspiller sin rolle i disse dage, og gør det med dumstædighed. Ytringsfriheden er absolut, siges det, og derfor kan vi ikke undskylde at Muhammed-karikaturer er blevet offentliggjort og har såret muslimer i Danmark og rundt omkring i verden. Når muslimerne reagerer som følge at deres krænkelse, bekræfter de os i vores billede af dem som fundamentalister. Men vi ser ikke bjælken i eget øje: at ytringsfrihed ikke er absolut, heller ikke for os. Vi kan kun have ytringsfrihed indenfor de etiske rammer, som også kræver, at vi står personligt til ansvar for vore handlinger. At vi ikke har absolut ytringsfrihed antydes med den fordømmelse Jørgen Leths litterære ærlighed er blevet mødt med. Eller at feks. digteren Guilleaume Apollinaire ikke ucensureret får udgivet sin bog En amorøs reise i 2003, hvor beskrivelser, der handler om seksuelle overgreb på mindreårige, er censureret. Ytringsfriheden må og skal være underkastet etikken, også når den gælder religiøse dogmer! K. E. Løgstrup kunne med fordel erindres. Vil Jyllandsposten ytre sig, så vær så god. Men lad være med bagefter at hykle at man ikke forud indså konsekvenserne: ethvert udsagn både kan virke genuint krænkende på nogle og samtidigt forårsage realpolitisk udnyttelse af opportunister! Rejs hellere ud i verden og oplev og respekter at der er mange forskellige dramatiske kulturforskelle end hyg dig med selvretfærdig navlepilleri i smug.